Tjekliste før du tilpasser en historie til flere formater

Når vi arbejder med tilpasning til flere formater på kurset, begynder vi aldrig med spørgsmålet om, hvilket format der er mest oplagt. Vi begynder med at skrive historien ned i to eller tre sætninger: hvem det handler om, hvad der sker, og hvorfor nogen skulle bruge tid på det. Hvis du ikke kan sige det kort, hjælper det ikke at skifte format. Et uklart indhold bliver bare uklart i tre udgaver i stedet for én.

Jeg anbefaler, at du læser dine sætninger højt for en, der ikke kender emnet. Kan vedkommende gengive pointen med egne ord, har du et fundament. Kan hun ikke, skal du tilbage til vinklen, før du overvejer klip, billeder eller overskrifter. Det er det billigste tjek i hele processen, og det sparer dig for timers arbejde i klipperummet.

Skriv også ned, hvad der er kernen, og hvad der er pynt. Kernen skal overleve i alle formater. Pynten kan du droppe, hvor den ikke passer.

• Kan historien siges i to sætninger?
• Hvad er kernen, som alle formater skal bære?
• Hvad kan udelades uden at tabe pointen?

Et format er ikke bare en beholder. Video kræver, at du har optaget lyd og billeder, mens tingene skete, og at du kan holde på opmærksomheden fra de første sekunder. En billedserie kræver motiver, der kan stå alene og samtidig hænge sammen som en række. Tekst kræver, at du har ordene, og at du ved, hvad der skal forklares, fordi læseren ikke kan spørge dig undervejs.

Før du beslutter dig, så gå formaterne igennem et ad gangen og spørg, hvad du allerede har, og hvad du mangler. Måske har du et godt interviewklip, men kun to brugbare fotos. Så er videoen og teksten realistiske, mens billedserien kræver en ny optagedag. Den vurdering er en del af håndværket, og den er langt mere værd end en ambitiøs plan, du aldrig får afsluttet.

Skriv svarene op i en lille tabel med tre kolonner. Det tager ti minutter og viser, hvor arbejdet reelt ligger.

• Video: lyd, billeder og en tydelig åbning
• Billedserie: motiver med rækkefølge og variation
• Tekst: forklaring, der kan stå uden dig

De fleste, der følger kurset, har arbejde eller studie ved siden af. Derfor er det vigtigt at være ærlig om, hvor mange timer du faktisk har. Tilpasning til tre formater er ikke tre gange så meget arbejde, men det er heller ikke gratis. Hvert format kræver sin egen gennemgang af materialet, sit eget udvalg og sin egen finpudsning.

Kig på dit råmateriale, før du lover dig selv noget. Er lyden brugbar, eller er der vindstøj hele vejen? Er billederne skarpe nok til at blive beskåret til et andet billedforhold? Er der citater, du kan bruge i teksten? Hvis svaret på de fleste spørgsmål er nej, er det klogere at vælge ét format og gøre det godt.

Jeg plejer at sige til kursisterne, at to formater, der er gjort ordentligt, slår tre, der er gjort halvt. Det er ikke en regel, men en tommelfingerregel, der som regel holder.

• Hvor mange timer har du i ugen?
• Er lyd og billeder gode nok til genbrug?
• Hvad kan du genbruge uden at starte forfra?

Samme historie læses, ses og scrolles forskelligt, afhængigt af hvor den lander. Nogen ser et kort klip i en pause på arbejdet, andre sætter sig ned med en længere tekst om aftenen. Spørg dig selv, hvem du forestiller dig i hvert format, og hvad personen har brug for for at forstå historien uden din hjælp.

Det betyder ofte, at åbningen skal være forskellig. I videoen kan første billede og første sætning være et konkret øjeblik. I teksten kan du have plads til en kort baggrund. I billedserien er det første billede, der skal gøre arbejdet. Hvis du bruger den samme åbning overalt, er det et tegn på, at du har kopieret frem for at tilpasse.

Prøv at vise hver version for en kollega eller ven og spørg, hvad de tror, historien handler om. Forskellene i svarene fortæller dig meget.

• Hvem møder historien, og hvor?
• Skal åbningen være forskellig i hvert format?
• Hvad kræver modtageren for at forstå den?

Når du har besluttet, hvilke formater du går efter, skal du også beslutte, hvad der kommer først. Ofte er det klogt at lave den version, der kræver mest, først, fordi den tvinger dig til at afklare historien. Videoen er typisk den tungeste, og når den er på plads, kan billederne og teksten trækkes ud af den samme struktur.

Vær også klar over, hvad du udelader. Ikke alt skal med i alle formater, og det er helt i orden. En detalje, der gør teksten rig, kan gøre videoen rodet. Skriv en kort liste over, hvad der er med hvor, så du ikke senere undrer dig over, hvorfor noget mangler.

Til sidst er det en god idé at sætte en grænse for, hvornår du er færdig. Uden en slutning på arbejdet bliver tilpasningen til en uendelig opgave, hvor du hele tiden finder noget, der kunne forbedres.

• Start med det tungeste format
• Skriv ned, hvad der er med hvor
• Sæt en grænse for, hvornår du er færdig

Inden du går i gang, så stil dig selv et par ærlige spørgsmål. Gør tilpasningen historien bedre, eller gør den bare mere synlig? Kan du stå inde for kvaliteten i hver version, du sender ud? Og har du lyst til at bruge tid på det, eller ville du hellere gøre ét format rigtig godt?

Der er intet galt i at vælge få formater. Solyfry er en uafhængig uddannelse, og vi lover hverken rækkevidde eller resultater. Det vi kan love, er, at du får øvelse i at træffe de valg bevidst. En tjekliste som denne er ikke et facit, men en hjælp til at se, hvad der faktisk kræves, før du beslutter dig.

Gem listen, og brug den næste gang du står med en historie, du overvejer at fortælle på flere måder.