Sådan øver du komposition, farver og typografi i dine billeder

Før du åbner et eneste redigeringsprogram, skal du kunne sige i én sætning, hvad billedet eller grafikken skal fortælle. Det lyder banalt, men det er her de fleste øvelser går galt. Når formålet er uklart, ender man med at vælge farver og skrifttyper efter lune, og så ser resultatet tilfældigt ud.

Skriv sætningen på et stykke papir og læg det ved siden af skærmen. Eksempel: Et lokalt bibliotek holder åbent om aftenen for dem, der arbejder om dagen. Nu har du noget at måle hvert valg op imod. Passer det store billede af en tom læsesal med blødt lys til sætningen? Gør den kolde blå farve stemningen mere eller mindre indbydende?

I forløbet Visuel kommunikation bruger vi netop denne sætning som udgangspunkt. Du får den ikke af os; du formulerer den selv, og vi læser den kritisk med dig. Det tager ti minutter, men sparer ofte flere timers tilbageløb senere i arbejdet.

• Formuler budskabet i én sætning
• Skriv det ned, før du designer noget
• Mål hvert valg op mod sætningen

Komposition handler om, i hvilken rækkefølge øjet læser et billede. Se på dit billede i et sekund og luk så øjnene. Hvad husker du først? Hvis det ikke er det, du ville fremhæve, skal du ændre noget. Det kan være beskæringen, placeringen af motivet eller en forstyrrende lys flade i kanten.

En enkel øvelse: tag et billede og lav tre forskellige beskæringer af det. Én hvor motivet står midt i, én hvor det ligger på en tredjedelslinje, og én hvor du har skåret så tæt på, at kun en detalje er tilbage. Læg dem ved siden af hinanden og spørg en kollega, hvilken der fortæller mest.

Du vil ofte opdage, at den mest dramatiske beskæring ikke er den bedste. Rolige billeder med luft omkring motivet kan bære en tekst, mens tætte udsnit passer bedre alene. Det er den slags forskelle, du lærer at se ved at sammenligne frem for at gætte.

• Lav tre beskæringer af samme billede
• Tjek, hvad øjet ser først
• Giv teksten plads i billedet

Begræns dig til tre farver: en dominerende, en støttefarve og en accent. Tag dem gerne direkte fra dit eget billede, så grafikken føles som en forlængelse af fotografiet i stedet for et pålimet lag. Brug en pipette i programmet og vælg en mørk, en lys og en mellemtone.

Vær opmærksom på kontrast. Lys tekst på lys baggrund er den hyppigste fejl hos nybegyndere, og den er især slem på en telefonskærm i dagslys. Test dit udkast ved at gøre det sort-hvidt. Kan du stadig læse teksten, og kan du stadig se, hvad der er vigtigst? Så holder kontrasten.

Farver bærer også stemning. Varme toner føles nærværende, kølige føles mere afstandstagende. Det er ikke en regel, men en tendens, og du skal vide, hvad du vælger. En artikel om efterårets mørke aftener kan sagtens bruge dæmpet orange, hvis resten af udtrykket er roligt.

• Tre farver: dominerende, støtte, accent
• Hent farverne fra billedet
• Test i sort-hvid

Du behøver kun to skrifttyper: en til overskrifter og en til brødtekst. Vælg dem, så de har tydelig forskel i vægt eller form, men ikke kæmper om opmærksomheden. Mange begynder med tre eller fire, og resultatet ligner en løbeseddel fra en loppemarked.

Tjek læsbarheden på den mindste skærm, dit publikum sandsynligvis bruger. Skriftstørrelse, linjeafstand og linjelængde betyder mere, end man tror. En for lang linje får læseren til at miste tråden, og en for stram linjeafstand gør teksten tung. Prøv at udskrive et udkast og læs det i armslængde.

Husk også, at typografi har rytme. En overskrift, en underrubrik og en brødtekst skal have tydelige niveauer, så læseren kan springe rundt. Hvis alt er fremhævet, er intet fremhævet. Vi øver det med korte opgaver, hvor du får en tekst og skal give den tre niveauer uden at tilføje flere skrifttyper.

• Én skrifttype til overskrift, én til brødtekst
• Test på lille skærm
• Giv tekstniveauerne tydelig forskel

Tag fire billeder, du selv har taget, og vælg ét emne, fx en gade i din by på en regnfuld dag. Skriv budskabssætningen. Vælg det bedste billede og lav tre beskæringer. Hent tre farver fra det og læg en kort tekst ovenpå med dine to skrifttyper. Hele øvelsen tager cirka en time, hvis du ikke finpudser.

Gem tre versioner: en hvor teksten ligger oven på billedet, en hvor den står under, og en hvor den kun er en lille mærkat i hjørnet. Sammenlign dem næste dag med friske øjne. Du ser næsten altid noget, du overså aftenen før, ofte en tekst der er for lille eller en farve der trækker opmærksomheden væk.

Undervejs i kurset sender du den slags øvelser til en underviser, som giver konkret feedback på komposition, kontrast og læsbarhed. Det er ikke en bedømmelse, men en samtale om valg. Du får noter til, hvad der virker, hvad der kunne ændres, og hvorfor, så du kan tage det med til næste opgave.

• Fire egne billeder, ét emne
• Tre versioner med forskellig tekstplacering
• Sammenlign igen næste dag

Den første faldgrube er at lade værktøjet bestemme. Skabeloner og filtre er praktiske, men de leverer et udseende, ikke en mening. Brug dem som udgangspunkt og tilpas dem, så de passer til din historie, ikke omvendt. Spørg dig selv, om du ville have valgt det samme uden skabelonen.

Den anden er at forveksle pynt med kommunikation. Skygger, kanter og effekter virker ofte som fremskridt, men de skjuler tit, at budskabet er uklart. Fjern ét element ad gangen og se, om billedet bliver svagere. Hvis ikke, skulle det aldrig have været der.

Den tredje er at glemme sammenhængen. Et billede lever sjældent alene, men sammen med overskrift, tekst og de øvrige billeder. Tjek derfor altid dit udkast i den sammenhæng, det skal bruges i, og ikke kun på skærmen i redigeringsprogrammet. Det er her mange små uoverensstemmelser dukker op.

• Brug skabeloner som udgangspunkt
• Fjern pynt, der ikke bærer budskabet
• Tjek billedet i sin rigtige sammenhæng