Lys, motiv og beskæring: Anders lærer at se sin lille serie

Anders er i fyrrene og arbejder med planlægning på en kommunal afdeling. Han kom til modulet Grundlæggende fotografi, fordi han ville illustrere en lille historie om sin gamle gade, men syntes, at alle hans billeder så ens ud: motivet midt i billedet, himlen for lys, baggrunden fyldt med ting, han ikke havde lagt mærke til.

Jeg har fulgt hans forløb som underviser, og jeg fortæller det her med hans accept. Det interessante er ikke, at han blev en anden fotograf på nogle uger. Det blev han ikke. Han lærte at stille tre spørgsmål, før han tog et billede, og det ændrede hans serie mere end noget nyt udstyr.

Han havde ingen forkundskaber ud over en smartphone og lyst til at øve sig. Det er også det, vi forventer af kursister på modulet: nysgerrighed og tid til at gå ud og tage billeder mellem undervisningsgangene.

Modulets første øvelse handler kun om lys. Kursisten tager det samme hjørne af sit hjem eller sin gade på tre tidspunkter og sammenligner. Anders valgte sin opgang, og i midt i efteråret falder lyset lavt og gult ind mellem husene sidst på eftermiddagen.

Han opdagede, at hans billeder fra middagstid var flade, mens dem fra sen eftermiddag fik skygger, der gav dybde til murstenene og trappen. Han skrev i sin logbog, at han næsten ikke havde kigget på skyggerne før.

Vi bad ham beskrive hvert billede med én sætning om, hvor lyset kom fra, og hvad det gjorde ved motivet. Den lille vane viste sig at være nyttig resten af forløbet, fordi den tvang ham til at tænke over årsagen til, at et billede virkede eller ikke virkede.

• Tag samme motiv på tre tidspunkter af dagen
• Notér lysets retning i én sætning
• Sammenlign, hvad skyggerne tilføjer

Anden uge handlede om motiv. Anders havde en tendens til at tage billeder af hele gaden, fordi det hele hang sammen for ham. Men et billede kan sjældent bære en hel gade. Jeg bad ham vælge ét element pr. billede: en dørhåndtag, en cykel ved et rækværk, en vindueskarm med planter.

Han syntes først, at det var for småt, og at han ville miste historien. Men da vi lagde billederne ved siden af hinanden, begyndte detaljerne at fortælle noget, som oversigtsbillederne ikke gjorde. Gaden fremstod som et sted, hvor nogen boede og passede på tingene.

Her ligger en pointe, vi arbejder med i hele modulet: den lille serie får sin styrke af, at hvert billede har sit eget ansvar. Et billede viser stedet, et viser en detalje, et viser et menneskes spor.

Tredje del af forløbet er beskæring. Anders var tøvende, fordi han opfattede beskæring som at gøre et dårligt billede mindre dårligt. Vi arbejdede i stedet med den som et valg af udsnit, der kan gøres bevidst allerede ved optagelsen og finjusteres bagefter.

Vi gennemgik hans seks bedste billeder og spurgte ved hvert: hvad kan fjernes uden at miste det, du vil sige? I to tilfælde viste det sig, at en tredjedel af billedet var tom himmel eller en parkeret bil, der trak øjet væk. Efter beskæringen blev motivet tydeligt.

Han lærte også at holde forholdet mellem billederne ensartet, så serien ikke ser tilfældig ud, når den vises samlet. Det er et håndværk, der tager tid, og han brugte flere aftener på det.

• Spørg, hvad der kan fjernes uden tab
• Hold udsnit og format ensartet i serien
• Beskær ved optagelsen, ikke kun bagefter

Det sidste led var at sætte billederne i rækkefølge. Anders endte med seks billeder af sin opgang og gade i eftermiddagslys. Det første viser gaden udefra, de næste fire går tættere på detaljer, og det sidste er trappen med lyset, der forsvinder.

Rækkefølgen kom ikke ved første forsøg. Han prøvede tre versioner, og i den første stod det stærkeste billede forrest, så resten føltes som en aftagende række. Vi talte om, at en serie ofte er bedre, når den bygger op, og her kommer modulet Redaktionel rækkefølge ind som naturligt næste skridt.

Resultatet er ikke prisvindende, og det har Anders heller ikke sagt. Men det hænger sammen, det fortæller noget om et sted, og det er hans eget. Han viste det til naboerne i opgangen, som genkendte stedet og blev overraskede over, hvad de ikke selv havde set.

Når jeg spørger kursister, hvad der blev hængende, er det sjældent teknikken alene. For Anders var det vanen med at stoppe op og kigge, før han trykker på knappen. Han fotograferer stadig med sin telefon, og han siger, at han nu ser lys og skygger på vej på arbejde.

Du kan prøve en lille version selv: vælg ét sted, du kender godt, og tag seks billeder af det i det lave efterårslys i de her uger. Skriv en sætning til hvert, og find en rækkefølge, du kan forsvare.

Det er ikke en garanti for noget bestemt resultat, og forløbet lover heller ikke, at du bliver fotograf. Det lover, at du får øvet håndværket med feedback fra en underviser, og at du ender med en lille serie, du selv kan stå inde for.

• Vælg ét sted, du kender godt
• Tag seks billeder i lavt eftermiddagslys
• Skriv en sætning om lyset til hvert billede