solyfry
← BlogFotografi

Det spørger du mest om, når du skal i gang med fotografi

Jens svarer på det spørgsmål, vi hører oftest i forløbet om grundlæggende fotografi: skal jeg bruge dyrt udstyr, før jeg kan lave billeder til en historie?

Jens Overgaard · · 5 min. læsning

Det spørger du mest om, når du skal i gang med fotografi

Spørgsmålet, der kommer først

Næsten alle, der skriver til os om forløbet i grundlæggende fotografi, stiller det samme spørgsmål, før de har set en eneste opgave: skal jeg købe et ordentligt kamera først? Jeg er underviser i redaktionel fortælling, ikke i teknik, men jeg læser deres henvendelser og sidder med til feedbackrunderne, så jeg kender spørgsmålet godt.

Svaret er nej. Forløbet handler om lys, motiv og beskæring, og de tre ting kan du øve med den telefon, du har i lommen. Det, der adskiller et billede, der fortæller noget, fra et, der bare dokumenterer, er sjældent linsen. Det er, om du har tænkt over, hvad billedet skal vise, og hvorfor.

I efteråret får spørgsmålet ekstra vægt, for lyset skifter hurtigt, og mange tror, at mørkere dage kræver mere udstyr. Det gør de ikke. De kræver, at du lægger mærke til, hvor lyset kommer fra.

Hvad du faktisk skal bruge

Du skal bruge et kamera, der kan tage et skarpt billede, og det kan de fleste telefoner. Du skal også bruge lidt tid, gerne en halv time ad gangen, og noget at gå rundt i: en gade, en have, et køkken. Alt andet er valgfrit, og de fleste af vores deltagere ender med ikke at købe noget i løbet af forløbet.

Hvis du allerede har et spejlrefleks- eller systemkamera, er det fint, og vi arbejder med det. Men vi bygger ikke opgaverne op omkring indstillinger og menuer. Vi bygger dem op omkring valg: hvor stiller jeg mig, hvad lader jeg stå uden for rammen, hvornår er lyset godt nok.

Camilla, der underviser i fotografi og visuel, siger ofte, at begrænsninger hjælper. Når du ikke kan zoome, må du gå tættere på, og det giver ofte et bedre billede.

  • En telefon med et rent objektiv er nok til alle opgaver
  • Et par gode sko og en vane med at kigge efter lys
  • Et sted at gemme billederne, så du kan sammenligne dem

Lys er det, du øver mest

Lyset får mere plads i forløbet end noget andet, fordi det ændrer et billede mest. Du lærer at se forskel på hårdt og blødt lys, på lys fra siden og lys bagfra, og du øver dig i at flytte dig selv eller motivet i stedet for at rette bagefter. Et billede taget ved et vindue en gråvejrsdag kan være langt bedre end et taget i fuld sol.

Mange begyndere kæmper mod lyset og prøver at redde et dårligt billede med redigering. Vi vender det om: du vælger tidspunktet og stedet først. Det sparer tid og giver billeder, der hænger bedre sammen i en serie.

Opgaven er enkel. Du fotograferer det samme motiv tre gange på samme dag og skriver kort, hvad der ændrede sig, og hvilket billede du ville vælge til en historie.

Motiv og beskæring i praksis

Når lyset er på plads, handler næste spørgsmål om, hvad billedet skal handle om. Et motiv er ikke bare det, der står midt i billedet. Det er det, du vil have læseren til at lægge mærke til først. Vi øver os i at kunne sige det i én sætning, før du trykker på knappen.

Beskæring er det sted, hvor mange billeder bliver bedre uden ekstra arbejde. Du lærer at fjerne det, der forstyrrer, at give motivet luft i den rigtige retning og at vælge format efter, hvor billedet skal bruges. Et billede til en artikel kræver ofte noget andet end et til en kort video.

Du får feedback på dine beskæringer i hver opgave, og vi viser dig, hvordan det samme udgangspunkt kan give meget forskellige billeder alt efter, hvad du lader blive tilbage.

  • Skriv motivet ned i én sætning, før du fotograferer
  • Kig på kanterne af billedet, ikke kun på midten
  • Prøv både lodret og vandret, før du vælger

En lille serie til en historie

Forløbet slutter ikke med enkeltbilleder. Du arbejder hen imod en lille serie, der fortæller en historie, og her møder fotografi og redaktionel rækkefølge hinanden. Det er her, jeg kommer ind som underviser. Spørgsmålet er ikke, om hvert billede er flot, men om rækken af billeder giver mening.

Du vælger typisk fem til otte billeder, sætter dem i en rækkefølge og begrunder den kort. Hvad åbner, hvad uddyber, hvad afslutter. Nogle gange viser det sig, at det bedste billede ikke hører med, fordi det trækker opmærksomheden væk fra resten.

Det er en øvelse i at udelade, og det er svært i begyndelsen. Men det er også den del, deltagerne oftest siger, at de bruger bagefter, når de laver andet indhold.

Hvad du kan forvente bagefter

Efter forløbet kan du lave billeder med en klar hensigt, vælge lys og beskæring bevidst og sætte en lille serie sammen, der fortæller noget. Det er et solidt håndværk, ikke en genvej. Vi lover ikke, at dine billeder bliver set af mange, eller at de kan give dig arbejde.

Du skal heller ikke forvente, at alt lykkes første gang. De fleste af vores deltagere afleverer de første opgaver med billeder, de selv synes er middelmådige, og det er helt normalt. Forbedringen kommer af at se på egne billeder med nogen, der kan pege på, hvad der virker.

Hvis du er i tvivl om, om forløbet passer til dig, kan du skrive til os via kontaktsiden og stille dit spørgsmål. Vi svarer ærligt, også hvis svaret er, at et andet forløb passer bedre.

  • Billeder med en tydelig hensigt
  • Fortrolighed med lys, motiv og beskæring
  • En lille serie, du kan vise frem

Det mest stillede spørgsmål har et kort svar: du behøver ikke dyrt udstyr for at lære at fotografere til en historie. Du behøver et kamera, lidt tid og lyst til at se efter. Resten er øvelse og feedback, og det er det, forløbet er bygget op om. Skriv til os, hvis du går og tøver, så får du et direkte svar.

Skrevet af

Jens Overgaard

Underviser i redaktionel fortælling

Jens er tidligere redaktør og lærer dig at strukturere historier og vælge vinkel med omtanke.

Kontakt os